Den skønneste lille perle ligger på Weibelsgade 4 i Lemvig. Her bliver du mødt med smil og et væld af gode genbrugsfund.
Butikken har været her siden 1982 og emmer både af nostalgi og nutidige fund. Du skal have lidt god tid, for der gemmer sig måske genbrugsguld i et hjørne. Alle varer er nøje set efter og sælges til gode lave priser. Her finder du både tøj, legetøj, porcelæn og sjove finurligheder. Velkommen til vores skønne lille butik som støtter mennesker i nød.